Hvordan ser jeg ud?

Hvordan ser jeg ud?

Dagtilbuddet er fuld af børn, er alle har det tilfælles, at de ser forskellige ud. Vi ser på hinanden og observerer forskelle. Nogle er store, andre er små. Vi kan se på højde, hårfarve og øjenfarve, som direkte observerbare egenskaber. der er med til at definere hvem vi er. Ved at arbejde med disse kendetegn, kan børnene blive klogere på sig selv og se sig selv i forhold til andre. Der er ingen mennesker, der er ens, heller ikke tvillinger. Så selv om vi kan minde om hinanden, er vi alle forskellige. Det betyder, at hvert eneste menneske er unikt. Det give anledning til tale med børnene om, at alle mennesker på trods af forskelligheder, kan bidrage til verdenen og forskelle ikke er noget man skal drille med.

Forløbet startet ved at pædagogen har skabt et rum for dialog. Det kan være til samling eller sammen med en mindre gruppe børn.

Lav en lille fortælling som introduktion til forløbet. Det kan være man starter med at fortælle “I morges da jeg skulle børste tænder, kiggede jeg i spejlet og der så jeg, at mine øjne var blå.”

Brug dette setup eller et tilsvarende, til at starte en samtale med børnene om, hvordan man ser ud. En anden mulighed er, at pædagogen har et billede med af sig selv, fra da man var yngre. Billedet kan man bruge til at tale om forskellen på dengang og nu. Herefter kan børnene byde ind med deres betragtninger.

Herefter går aktiviteten i gang. Børnene skal starte med at tage et selfie med en iPad. Herefter skal de kigge på deres selfie og vælge et kendetegn, som kendetegner dem. Det kan være fregner på næsen, brune øjne eller lyst hår. 

Næste del i processen er at sætte billedet ind i Tubestory i Børnetube og lade børnene sætte lyd på deres betragtning. Man eksempelvis tale om øjenfarve eller om man har kort eller langt hår.

Når processen er færdig kan man vende tilbage til udgangspunktet og fortsætte dialogen om, hvordan vi er forskellige. Man kan udvide aktiviteten ved at tage nye billeder at hænder og fødder. Måske står man sammen to og to og ser på højdeforskelle. Mulighederne er mange. Inddrag gerne børnenes forlag og ideer. 

De mindste, 0-3 årige, kan lave en fortælling om hvad man finder i ansigtet, øjne, næse, øre kinder mm.

Andet inspiration